Ved sygdom og medicingivning
Her kan du læse mere om hvordan Gadkjærgaard håndterer sygdom og medicingivning
Retningslinjer
Sundhedsstyrelsen har opsat retningslinjer og regler for fremmøde i daginstitutionen ved barnets sygdom. Viser barnet tegn på sygdom f.eks temperaturforhøjelse, opkast, diarré, forkølelse med synlig utilpashed, øjenbetændelse, almindelige børnesygdomme eller andet, må vi ikke modtage barnet. - Både af hensyn til det syge barn, men også af hensyn til smittefaren overfor såvel øvrige børn som medarbejderne i institutionen. Kommer barnet for tidligt af sted forlænges sygdomsforløbet oftest.
Kun i tilfælde af at barnet lider at en kronisk sygdom, må personalet uddele medicin. I disse tilfælde skal I udfylde et oplysningsskema vedr. medicin på Vejle Kommunes hjemmeside. Skemaet skal udfyldes før medicinen afleveres i institutionen, hvorefter skemaet sendes automatisk direkte til os i institutionen. Gå direkte til oplysningsskemaet her
Ved tilfælde af øjenbetændelse som kræver behandling, står vi ofte i et dilemma, da lægerne har forskellige udmeldinger om, hvornår barnet må komme i institutionen igen. Vi retter os efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer som siger, at barnet skal være i behandling i mindst to døgn, inden det må komme i institutionen igen.