Gadkjærgaards politikker

Denne kost- og måltidspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem køkkenpersonalet, det pædagogiske personale og bestyrelsen. Den er lavet på baggrund af Vejle Kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad- og måltidspolitik for 0-6 årige, hvor der er beskrevet overordnede mål omkring forebyggelse af livsstilssygdomme, fedme samt oplæg til at lære børnene gode sunde kostvaner. Som udgangspunkt følger vi fødevarestyrelsens anbefalinger og er løbende i dialog med Vejle Kommunes kostkonsulent.

På Gadkjærgaard vægter vi højt at give børnene sunde kostvaner og en kost fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner. Børn i alderen 0-6 år udvikler sig og vokser hurtigt, derfor er der ikke plads til tomme kalorier. Vi er bevidste om, at kostens sammensætning er af stor betydning for børn og voksnes trivsel, både den enkelte dag og generelt set over hele livet.

På Gadkjærgaard har vi ansat 3 uddannede kostfaglige medarbejdere samt 2 husassistenter, der hjælper med forefaldende arbejde i køkkenet. De kostfaglige medarbejdere står for planlægning og tilberedning af kosten. Alt mad laves fra bunden på Gadkjærgaard, så der er rig mulighed for børnene, i at følge madlavningen og dufte maden i huset. Det er en del af vores værdier på Gadkjærgaard, at vi har børnene med i madlavningen. Så oftest er der børn i køkkenet der hjælper med at ordne grøntsager, ælte bolledej, pakke varer ud og stille på plads. Gadkjærgaard-børn får kendskab til, hvorledes maden tilberedes og hvad de forskellige råvarer kan bruges til. Vi har frugtbuske og træer, urtehave, grøntsagshave, krydderurtebed og dyrehold. Børnene er med til at høste, koge og sylte. De samler dagligt æg hos hønsene og de ved at vore egne råvarer bruges i fremstilling af deres mad.

Vi tager hensyn til både sociale, kulturelle, ernæringsmæssige og pædagogiske sider af måltidet. Ved børn med særlige ernæringsmæssige behov eller allergier, skal der foreligge en lægelig udtalelse over hvilken fødevare barnet ikke kan tåle eller har ekstra behov for. Vores kostfaglige medarbejdere vil i samarbejde med forældrene og det pædagogiske personale tilrettelægge en kostplan. Børn fra andre kulturer vil på samme måde få lavet individuelle hensyn og aftaler. Vi vil gerne lægge op til, at I som forældre er i dialog med det pædagogiske personale og vores kostfaglige medarbejdere omkring særlige aftaler.

Økologi

Vi vægter økologi og bæredygtighed højt på Gadkjærgaard, både når det gælder kost og andre varer. Vi køber dansk og årstidsbestemt og udarbejder madplaner efter hvilke gode økologiske varer, der er tilgængelige. Vi udnytter køkkenhavens/naturens bær og frugter og er rollemodel for, hvordan fødevarer udnyttes bedst muligt. Vi tænker i at undgå madspild og bruger f.eks. grøntsags rester (der ikke har været i børnefingre) i grøntsagssupper og lignende.

På Gadkjærgaard har vi det økologiske sølvmærke, hvilket betyder at 60-90 % af alle vores fødevarer købes økologisk, herunder basisvarer som mel, gryn, mejeriprodukter, æg og frugt. Typisk er Gadkjærgaards økologi procent på ml. 90-94 %.

Sukker

Det tilstræbes at minimere sukkerforbruget og finde sunde alternativer, både til hverdag og til fest. En sund kost må godt indeholde sukker, vi er bare opmærksomme på at vores sukkerforbrug er på et minimum.

Morgenmad

Der tilbydes morgenmad på Gadkjærgaard til de børn der møder inden kl. 7.30. Det er vigtigt at starte dagen med et godt morgenmåltid, så kroppen får noget at arbejde på til dagens udfordringer. Morgenmåltidet på Gadkjærgaard består af cornflakes, havregryn, havrefras, rosiner samt havregrød til vuggestuebørnene. Måltidet foregår i fællesrummet for børnehavebørnene og på Spiregruppen for vuggestuebørnene. Det er vigtigt for os der er ro omkring måltidet, og at vi sammen kan sidde og hyggesnakke. Ofte er der tændt levende lys og der er dæmpet musik.

Formiddagsmad

Kl. 8.30 vug/8.45 bhv serveres der formiddagsmad. Måltidet består ofte af frugt og brød. Måltidet foregår på grupperne, hvor der samtidig er samling og snak om dagens aktiviteter.

Frokost

Der serveres frokost kl. 10.30 vug/11.00 bhv. I børnehaven hjælper børnene med at gøre klar til frokost og dække bord med tallerkner, glas og bestik. Alle børn vasker hænder inden frokost.

Frokosten kan være både kold, lun eller varm. Som udgangspunkt serveres der suppe ugentlig, lige som der oftest også er fisk på menuen hver uge. Vi prøver også at have en kødfri dag, og af og til forsøger vi os med grød. Vi får som regel rugbrød med pålæg 2 gange ugentlig. Børnene smører selv deres rugbrød og putter det pålæg på, som de har lyst til. Som pålæg vil der ofte være kylling og spegepølse, leverpostej, fisk og evt. rester. Der vil altid være grønt på vores pålægsfade. Den varme mad kan f.eks være boller i karry, fiske- grøntsags- eller alm. lasagne, tryllefrikadeller, fars/grøntsagsbrød, kylling, bulgur, pastasalat, kartofler og meget andet lækkert. Det er vigtigt for os, at børnene tilbydes varieret kost. På Gadkjærgaard er der ingen fast mad-plan. Vi laver madplaner efter årstidens produkter og ønsker fra børnene, men selvfølgelig altid med tanke på fødevarestyrelsens anbefalinger.

Der serveres mælk og vand til frokosten. Alle børn får ét glas mælk og derefter er der vand.

Frokostmåltidet spises i børnenes grupper. Vi prioriterer at skabe rolige og hyggelige rammer omkring måltidet. Børnene sidder på faste pladser i små grupper og der hyggesnakkes om stort og småt over måltidet. Børnene opfordres til at bruge kniv og gaffel, når de spiser. Vi øver os flittigt i at blive rutinerede i det. Børnene får så vidt muligt lov til selv at øse op på tallerkenen. Børnene opfordres til at smage på al maden. Vi italesætter, at vores smagsløg med tiden udvikles og vokser. Herved får børnene ind i mellem en oplevelse af at kunne lide noget mad som førhen ikke smagte dem. Mens børnene er hos os, er det vores ansvar, at de er mætte. Derfor vil vi, når vi oplever børn der slet ikke ønsker at spise/smage det som serveres pågældende dag, finde alternativer i køkkenet. Som oftest vil det ”bare” være hjemmebagt rugbrød. Det er noget der foregår lidt skjult, ofte i slutningen af måltidet ved oprydning, så det ikke smitter andre.

Hver tirsdag året rundt laves der bålmad i vores bålhus til alle børnehavebørnene. Det er det pædagogiske personale der sammen med børnene tilbereder maden over bål. Køkkenet er behjælpelige med at lave en del af tilbehøret ved behov. Maden der tilberedes over bål vil ofte være supper og forskellige typer af kød/grøntsagssovse. Når vi laver mad over bål, spiser vi som oftest ude eller i Laden.

Efter frokosten hjælper børnene selv med at rydde af, ved at sætte tallerken, glas og bestik på rullebordet. Hos Pionererne er der 2 dukse der efter måltidet tørrer borde af og fejer gulvet.

Eftermiddagsmad

Kl. 13.30 vug/14.30 bhv serveres der eftermiddagsmad. Måltidet kan være mysliboller, gulerodsboller, pizzaboller, øllebrød, A-38 m. hjemmelavet drys, grød eller lignende - og som oftest serveres der noget grønt til.

Vuggestuerne spiser næsten altid på deres grupper, efterhånden som børnene står op fra middagsluren.

I børnehaven samles børnene på deres grupper og spiser her. Alle børn hentes ind fra deres leg til eftermiddagsmad, da vores erfaring siger os, at børnene ofte er tilbøjelige til at ville springe måltidet over, hvis de er optaget af leg, selvom de faktisk er sultne. Når vejret er til det, spiser børnehaven ude.

Sen eftermiddagsmad

Ca. kl. 16.20 serveres der et lille ekstra måltid til de børn der har en lang dag. Det vil som oftest være rester fra eftermiddagsmaden eller knækbrød.

Drikke

Vuggestuebørnene tilbydes vand i løbet af dagen. For det lille vuggestuebarn som endnu får modermælkserstatning i flaske, indkøber vi både flaske og pulver.

For børnehavebørnene er der adgang til vand hele dagen. De tager selv et krus, og kan selv via bænken nå vandhanen. Om sommeren hvor en stor del af dagen tilbringes på legepladsen, er der køledunke med frisk vand samt krus på legepladsen.

Madpakker

Når vi er på tur smører køkkenet madpakker til os. Vi har drikkedunke med til alle.

Højtider/traditioner

Til jul holder vi julefrokost på grupperne i vuggestuen, hvor børnene hjælper med udsmykningen. Hele børnehaven julefrokost sammen i Stalden og børnene dækker pænt op til alle børn og voksne. Nogle børn har lavet pynt til borde, andre har været ude at klippe lidt grene til pynt og nogle hjælper med at folde servietter. Køkkenet laver lækker traditionel julefrokost til os, med sild, lune retter og ris ala mande, og vi sidder længe og hygger over maden. Vi starter altid vores julefrokost med at synge et par julesange. Når vi har disse fælles arrangementer, prioriterer vi, at søskende kommer til at sidde sammen. Det nyder både små og store.

Til påske holder vi ligeledes en påskefrokost efter samme princip, og nogle år har vi været så heldige at påskeharen har været forbi med små chokoladeæg.

Fødselsdage

Den sidste fredag hver måned, afholdes der fælles fødselsdag i børnehaven for de børn der har haft fødselsdag den pågældende måned. Børnene har midt på måneden været samlet til Valgkorts aktiviteten ”Fødselsdag”. Ved dette valgkort, som man har sammen med de andre fødselarer, holder man ”møde” om hvad man skal have at spise til fødselsdagen og der må vælges 2 retter. Børnene skal på demokratisk vis, forsøge at blive enige om en menu som alle fødselarerne kan lide. Efterfølgende går de i køkkenet og bestiller maden hos de kostfaglige personaler, og her aftales også hvad børnene selv kan deltage i af fremstilling. Typisk vil fødselarerne den fredag fødselsdagen afholdes, hjælpe køkkenet med at ordne grønt til maden, evt. bage/pynte kage eller skære frugt til frugtsalat. Børnene skal ikke have noget med til at dele ud, vi sørger for det hele.

Ved fødselsdagsfesten samles børnene på grupperne til sang, gaver og fødselsdagsmiddag.

I vuggestuen fejrer vi det enkelte barn på fødselsdagen eller en anden dag efter aftale. Det foregår til morgensamlingen, hvor I forældre er velkomne til at deltage. Til fødselsdagsfesten er I velkomne til at medbringe frugt, boller el. lign. til uddeling på gruppen.

• Hygiejne har i praksis stor betydning for sundheden både blandt børnene og personalet. Der er forskellige områder, hvor det er vigtigt, at vi som personale har nogle gode hygiejne-rutiner.
  
  
  Hvornår vasker vi hænder:
• Når vi har hjulpet et barn på badeværelset.
• Når vi har skiftet ble på et barn.
• Efter toiletbesøg.
• Efter næsepudsning og efter nys i hånden.
• Efter sortering af vasketøj.
• Efter håndtering af affald.
• Før spisning.
• Når vi kommer udefra.
• Når vi har været i kontakt med blod, betændelse, sår, opkast, afføring, urin og forkølelse.
  
  Børnene vasker hænder:
• Når de har været på toilettet.
• Når de har været ude.
• Før måltidet.
• Efter måltidet aftørrer børnene mund, ansigt og hænder med vaskeklud/serviet. Ved meget snavsede hænder vaskes de.
  
  Hvordan vasker vi hænder:
  • Hænderne gøres våde og sæben fordeles.
  • Håndryg og fingre -mellemrum vaskes på begge hænder.
  • Håndfladerne vaskes med let flettede fingre.
  • Fingerspidserne vaskes.
  • Tommelfingerens bagside vaskes på begge hænder.
  • Håndfladernes furer vaskes på begge hænder.
  • Sæberester skylles omhyggeligt af.

På melodien ”Mester Jakob” synger vi:

”Vaske hænder, vaske hænder
Sæbe på, sæbe på
Hænderne blir’ rene, neglene blir’ pæne
Gnub og skrub, gnub og skrub”

Omkring måltidet:
• Før måltidet vasker børn og voksne hænder.
• Borde rengøres med klud og sæbevand før og efter måltidet, stole efter behov.
• Gulv fejes for madrester efter måltidet.
• Der luftes ud dagligt, som oftest efter hvert måltid.

Rengøring:
• Legetøj vaskes af jævnligt, enten i opvaskemaskinen eller i en balje sæbevand.
• Pusleborde rengøres dagligt i middagsstunden. De aftørres i sæbevand eller desinfektionsmiddel.
• Vandhaner, dørhåndtag og lign. aftørres dagligt i middagsstunden med sæbevand eller desinfektionsmiddel.
• Sengetøj, hagesmække, viskestykker, karklude og klude vaskes i vaskemaskinen ved 60 grader.
• Sengetøj og soveposer vaskes jævnligt, ca. 1 gang pr. mdr. ved 60 grader.
• Ved perioder hvor vi er særligt ramte af sygdom, skærper vi rengøringen yderligere.

At sove er en livskunst vi skal lære som små ……

Ligesom sund kost er en afgørende forudsætning for barnets fysiske og psykiske sundhed, er en god søvn og et godt søvnmønster det også.

Vi har valgt at sætte fokus på børns søvn på baggrund af en række undersøgelser, der viser, at børn generelt sover for lidt. Vi oplever, at nogle børn har svært ved at deltage i hverdagen, fordi de er trætte og uoplagte.

Fra forskning og læge, Ph.d. og søvnekspert Vibeke Mannicke ved vi:

Et barn på 6-12 mdr. har behov for 14-15 timers søvn i døgnet.

Et barn på 1-3 år har behov for 12-14 timers søvn i døgnet.

Et barn på 3-6 år har behov for 10-12 timers søvn i døgnet.

Under søvn og ved uafbrudt søvn fremmes barnets udvikling, trivsel og sundhed. Under søvn bearbejder og systematiserer hjernen det lærte og oplevede. Det sænker stressniveauet og styrker immunforsvaret.

At barnet ikke kan sove for meget.

At barnet skal have ro og tid til at nå igennem de tre søvnfaser: let søvn, dyb søvn og drømme søvn. Det gælder også middagsluren.

En god middagslur, hvor barnet vågner af sig selv, frisk og udhvilet, giver en bedre nattesøvn.

At friske og veludhvilede børn har større overskud, færre konflikter og er mere selvhjulpne.

I vuggestuen sover de yngste børn i barnevogne i krybberummene og de ældste børn sover på madrasser i soveposer i Spejlsalen/hos Brumbasserne. Vi ser det vigtigt, at vi sammen løbende har en god dialog omkring jeres barns soverytme, så vi sammen kan finde det bedste søvnmønster for jeres barn. Som udgangspunkt vækkes børnene ikke af middagsluren, men får lov til at vågne af sig selv, så de er friske og veludhvilede. I perioder kan der være brug for at regulere søvnen. f.eks i overgangen fra to til én lur eller ved overgangen til børnehave.

I børnehaven sover børnene på madrasser i Akvarierummet og bliver puttet ca. kl. 12.00. De børn der ikke er faldet i søvn efter en halv time, kommer med op. Vi tager børnene op efterhånden som de vågner, som oftest ml. kl. 13.30 og 14.00.

Vi lægger vægt på at skabe tryghed og ro i forbindelse med børnenes søvn.

Vi fortæller, hvis barnet har sovet markant anderledes end det plejer.

Vi respekterer børnenes vaner med sutter og sovedyr m.m.

Der er babyalarm i krybberummet, i barnevogne der står ude og i vuggestuens soverum.

Hvis barnet har svært ved at komme i seng om aftenen, hænger det ikke sammen med, hvor længe det sover i institutionen. Børnene bør puttes til den samme tid hver aften, selv om de sover på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Det kan hjælpe at lægge børn, der har svært ved at falde i søvn, tidligere i seng, så de ikke er overtrætte, når de bliver puttet.

Søvnmangel kan give rastløshed og/eller hyperaktivitet og kan evt. mistolkes, som at barnet ikke er træt.

Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen virkning har på nattesøvnen for børn indtil 5 år. Barnets biologiske ur sørger for, at barnet selv vågner, når det er færdigt med luren.

Læs evt pjecen om "Børns søvn" fra Vejle Kommunes Sundhedspleje

Litteratur om emnet: ”Børns søvn - god søvn giver glade og kvikke børn”, ”Undgå syge børn” og ”Børns søvn – din lille sovetryne” af Vibeke Manniche, læge og Ph.d.

På Gadkjærgaard arbejder vi ud fra, at børnene får en digital dannelse. Vores mål er, at børnene bliver kompetente It-brugere, hvor de får en forståelse for, hvordan det virker og hvordan det kan bruges. Pædagogerne er opdaterede i forhold til nyeste viden om digitale medier. Vi udforsker og er åbne over for nye digitale tilgange, som understøtter børnenes læring og udvikling.

Børnene øver sig i at være nysgerrige og forholde sig til at ting ser anderledes ud, når det bliver forstørret, at se nye perspektiver på kendte ting samt at undersøge forskelligheder.
Den voksnes rolle er, at bygge videre på den viden børnene har i forvejen og at udvide børnenes horisonter.

Brugen af digitale medier må ikke føre til eksklusion, men skal være med til at understøtte fællesskaber og det enkelte barns kompetencer. Eksempelvis bruger vi både høretelefoner og iPads til børnene, hvis de har brug for en pause eller som ”Et fælles 3.” i relationsarbejdet. Derudover benytter vi vores digitale værktøjer til at understøtte børnenes udvikling og læring inden for alle læreplanstemaerne.
Børnene øver sig i at vente på tur, at lære af hinanden, at dele og have fællesoplevelser samt at have mod til at prøve ukendte ting.
Den voksnes rolle er, at understøtte børnenes IT kultur, at komme med input, at være motiverende og inspirerende, så børnene udvider deres horisonter.

Vi vil gerne præsentere børnene og forældrene for alle de muligheder som den digitale verden åbner op for. Vi bruger digitale løsninger, når det giver mening til dokumentation og vidensdeling af børnenes hverdag. Vi inddrager AULA i samarbejde med forældrene.

De digitale værktøjer og apps børnene benytter, er bevidst udvalgt, for på den måde at sikre et godt pædagogisk fagligt niveau for vores digitale medier. Vores apps er opdelt efter læreplanstemaerne, hvor der tages højde for børnenes alder og individuelle læringsforudsætninger.

Vi ønsker, at de digitale medier skal bruges som en naturlig del af hverdagen med plads til leg, nysgerrighed og eksperimenter. Når vi arbejder med digitale medier er børnene aktive og medproducerende. Vi bruger f.eks. vores digitale værktøjer på grupperne eller i valgkorthold som et supplerende pædagogisk redskab. Et redskab som skaber nye tilgange og åbner nye muligheder i det daglige arbejde med børnene.

Eksempler på digitalleg på Gadkjærgaard

• Vi leger sproglege, f.eks. ved at bruge ”Pic Collage” til at lave vendespil med barnets egne billeder og lyd.
• Vi leger bevægelseslege, f.eks. ved at bruge kameraet til at fange kammeraterne med.
  Vi leger med perspektiver, f.eks. tager vi billeder og leger med effekter og lys f.eks. i appen ”Photo Booth”.
• Vi finder vej eller ser hvor vennerne har været på sommerferie eller besøger Dronningen på Amalienborg, via appen ”Kort” og vælger satellit.
  Vi danser og hører musik, f.eks. via YouTube eller i Safari finder vi den musik som børnene er optagede af.
• Vi finder dyr. Vi har mødt et dyr på vores vej, som vi ikke kender og bruger digitale søgemaskiner som læringsværktøj i børnenes søgen efter viden.
• Vi leger bogstavlege, udstyret med telefon eller Ipad finder børnene en ting som begynder med det rigtige bogstav og vi tager billeder som vises frem.
• Vi tegner, vi laver tegneduel med appen ”Fingerpaint” og lærer samtidig om former eller vi laver masker på appen ”Mask Maker”, som printes ud.
• Vi videndeler og dokumenterer via QR-koder.
• Vi leger gemmeleg, vi gemmer en figur tager et billede af figuren i de nye omgivelser – der zoomes ind alt efter sværhedsgrad og så er det ellers om at finde frem til figuren.
• Vi leger digital skattejagt, en person filmer sine fødder som går en rute i børnehaven eller på legepladsen, efterfølgende skal man så finde vej ved at følge filmen rundt.
• Vi læser bøger, f.eks. via E-reolen.
• Vi lader børnene tage billeder med børneperspektiv og får mange spændende og anderledes billeder.
• Vi laver små bøger eller historier i appen ”Book Creater” eksempelvis udvikles historien om barnets egne støvler – hvor har de gået, hvad har de oplevet, billeder, tekst og lyd lægges ind i den digitale bog.
• Vi sætter Ipaden op med OSMO og kombinerer den digitale og fysiske verden - det de ser på Ipad’en med brikkerne, som skal ligges i det rigtige mønster – fokuserer på visuel tænkning

 

 

Forslag til gode apps finder I på:

www.lege-apps.dk

www.godeappstilbørn.dk

www.digitale-born.vejle.dk

På Gadkjærgaard har vi en Sol-politik for at sikre, at ingen børn i vores institution oplever at blive røde, forbrændte eller solskoldede.

I sommerperioden benytter vi vandfast solcreme, minimum faktor 30, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.

Vi forventer at forældrene  smører barnet ind på hele kroppen, før det kommer i institutionen.
På dage når UV indekset er over 3, smører vi barnet ind med solcreme ved middagstid, der hvor tøjet ikke dækker.
Der er altid tilgængeligt solcreme i institutionen. Forældrene medbringer selv, hvis barnet skal bruge noget specielt solcreme.

Vi har skygge under træer eller overdækning, når vi leger udendørs mellem kl. 12 & 15.

Vi sørger altid for, at der er drikkevand tilgængeligt.

Giv dit barn dette tøj med i sommerperioden:

• En langærmet tynd bluse
• Et par tynde bukser, der dækker knæene
• En solhat uden snore med en god bred skygge, der dækker ansigt, hals, ører og nakke.(Kasketten er ikke så god, da den ikke beskytter nakken og ørerne)

D-vitamin og sol
Sollys er vigtig, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Solkampagnen anbefaler derfor, at vi skruer ned, men ikke slukker, for solen.
D-vitamin opbygges i løbet af ganske få min. midt på dagen eller over lidt længere tid udenfor middagstimerne. Selv med solbeskyttelse som f.eks. solcreme, eller hvis man opholder sig i skyggen, danner huden D-vitamin.

Brug af solcreme fører ikke til d-vitaminmangel!

Læs mere om solbeskyttelse for børn solbeskyttelse for børn her

Legepladspolitik 2022

Vi har en stor og dejlig legeplads på arealerne omkring alle vores bygninger og på marken ved dyrene og i ”skoven”.
Vores legeplads er stor, og er derfor inddelt i forskellige områder, med mulighed for at lukke af/op for dele af legepladsen.
Alle områder må benyttes af både vuggestuen og børnehaven. Som oftest benytter vi forskellige områder på faste tidspunkter af dagen, for at tilgodese vuggestuebørnenes behov for ro og til at sove til middag. Vi taler løbende sammen om brugen af legepladserne, så vi kan justere os, hvis der er behov for det. Vi lærer børnene at passe på vores træer, buske og blomster.
Vi lærer børnene ikke at plukke af umodne bær/frugt eller plukke til leg. Vi benytter vores bær/frugt til saft og marmelader, som børnene er med til at fremstille.
Børnene må ikke lege i faldunderlaget under f.eks. gyngerne, og der må ikke ligge legetøj og andet i fladunderlaget.
Undtagelsesvis, må vuggestuen benytte faldunderlaget under kolbøttestativet som sandkasse. Det betinger, at ingen benytter kolbøttestativet og at alle legeredskaber efterfølgende ryddes væk.
I den store fugleredegynge, må der max. være 4 børnehavebørn eller 6 vuggestuebørn ad gangen.
Vuggestuebørn må gerne sidde selv i gyngen, hvis den voksne f.eks. skal hjælpe et barn, som skal trøstes. Man skal dog altid vurdere om risikoen for at falde ned er høj. Der er faldunderlag efter gældende regler.
Børnene må ikke kravle på vores hegn. Det er en regel, der skal prioriteres højt, også selvom børnene ”bare” kravler op på det lave hegn, som afgrænser legepladsområderne fra hinanden. Det er ikke tilladt.
Der må ikke leges i bålhytten. Området er til bål og bålmad sammen med en voksen. Legetøj skal ikke medbringes i bålhytten.
Vi vil undgå at der kommer mudder/sand på vores borde-bænksæt. Vi benytter bordene til spisning, og det skal være let tilgængeligt og hygiejnisk forsvarligt at spise ude. Der findes legestole og borde i området ved sandkasserne og legehusene.
Klatretræet - det høje grantræ i hjørnet af legepladsen ud mod Vindingvej er klippet ned så børnene kun kan klatre et stykke op. Vi har fokus på, om de børn som klatrer op kan komme ned igen sikkert og forsvarligt. I dette område har vi en skærpet opmærksomhed på ”Klatrebørn”.
De små legehuse i sandkassen, må børnene ikke kravle op på taget af.
Solsejlet over sandkassen, skal børnene ikke klatre på, hive i, lege med.
Vi hjælper børnene med at finde gode steder til at lege med mudder og grave huller. Det er oftest ned i hjørnet ved ”skoven” og ikke midt i græsplænen.
Vi er opmærksomme på, hvor børnene graver i forhold til faldulykker, Vi passer på vores græsplæne og undergravning af rutsjebane og A-hus.
Vi lærer børnene at passe godt på vores ting, både legeredskaber, cykler, insektboer og blomsterkummer.
Cykler og mooncars har vi kun på den gamle møddingsplads – undtagelsesvis kan man benytte løbecykler i gårdhaven. Husk cykler/mooncars skal altid på plads efter brug og låses fast med kæde.
I væksthuset er børnene altid sammen med en voksen. Væksthuset benyttes både af vuggestuen og børnehaven.

 

 

 

På Gadkjærgaard ønsker vi, at børnene får et positivt forhold til deres kropslige udvikling og kønsidentitet. Vi vil støtte børnene i, at det er naturligt at interessere sig for sin krop, køn og seksualitet, ligesom vi vil arbejde på, at børnene lærer at vise respekt for både egne og andres grænser.

 

Gadkjærgaard er et sted hvor:

• Det er naturligt at give/få knus og kram.

• Børnene må lege uden voksne, men de voksne er opmærksomme på legenes karakter.

• Børnene lærer at respektere egne og andres grænser, som en naturlig del af den pædagogiske praksis.

• Der ikke er forskel på mandlige og kvindelige medarbejderes opgaver og beføjelser i forhold til børnene.

• Der er et åbent og ærligt samarbejde personalet i blandt.

• Der er et åbent og ærligt samarbejde blandt forældre og personale

Derfor:

• Arbejder vi målrettet i den pædagogiske praksis på at styrke det enkelte barns selvværd. Barnet anerkendes og respekteres således, det får mod og styrke til at sige fra, eller kontakte en voksen, hvis dets grænser bliver overtrådt.

• Er vi åbne omkring at tale med børnene om deres seksualitet.

• Beholder børnene deres underbukser/ble på ved vandleg.

• Gør vi vores yderste for at forældrene har tillid til os og kan møde os i dialog, hvis de oplever bekymrende adfærd hos personalet.

• Søger vi dialog med forældrene, hvis vi møder en adfærd der undrer os, eller som vi finder uacceptabel.

• Søger vi dialog med forældrene til et barn med særlige behov for privatsfære, der rækker ud over vores seksualpolitik.

• Er det naturligt at hente hjælp hos en kollega, hvis vi bliver usikre på om egne grænser bliver overtrådt.

• Er vi voksne forpligtede til dialog med en kollega, hvis vedkommende har en opførsel der undrer os eller som vi finder uacceptabel.

• Er vi voksne forpligtede til at kontakte ledelsen, hvis vi oplever en grænseoverskridende adfærd hos en kollega.

• Er ledelsen forpligtiget til at agere på henvendelser fra personalet.

 

På Gadkjærgaard følger vi reglerne for alkohol og rusmidler i Vejle Kommunes personalepolitik - "Alkohol og rusmidler skal adskilles fra arbejdet i Vejle Kommune". Med rusmidler mener vi narkotika og piller. Vi følger desuden anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens pjece om alkohol og alkoholpolitik.

For medarbejderne:

Det er ikke tilladt at nyde alkohol og andre rusmidler i forbindelse med arbejdet, herunder også i pauser.
Det betyder også, at ansatte ikke må møde på arbejde, hvis de er påvirket af alkohol eller andet rusmiddel. Hvis dette sker vil medarbejderen blive sendt hjem, der vil i givet fald være tale om ulovlig udeblivelse.
Ved særlige anledninger som jubilæum og reception kan der gives tilladelse fra ledelsen, dog forudsætter det, at man ikke derefter har børnetid.
Fester, såsom julefrokost mv. betragtes ikke som arbejdsregi.
Lederen har pligt til at gribe ind, hvis der er mistanke om, at en medarbejder er påvirket eller har et alkohol- eller rusmiddelproblem.
Ledelsen har ansvaret for at medarbejderen tilbydes behandling. Medarbejderen skal støttes i at tage kontakt til egen læge, behandling uden for hjemmet eller Vejle Misbrugscenter/alkoholambulatoriet.
Hvis medarbejderen, der har et alkohol- eller rusmiddelproblem, ikke tager imod behandling eller ikke fuldfører behandlingen, der betyder at misbruget ophører, vil lederen som udgangspunkt være nødsaget til at skride til afskedigelse eller bortvisning af medarbejderen.

For forældrene:

Hvis et barn afhentes af en person, der er synligt beruset eller påvirket:

Vi foreslår, at der bliver ringet efter en i familiens netværk eller taxi/anden chauffør.

Hvis personen tager afsted med barnet, oplyser vi om, at vi ringer til politiet 1-1-4 og informerer dem om sagen.

Lederen informeres om forløbet og tager stilling til om dagtilbudschefen skal informeres.

Vi beder om en forældresamtale, hvor vi foreligger vores bekymring. Lederen er altid med til denne type samtaler.

Se evt. actioncard.

Samtaler om alkohol og rusmidler med forældrene:

Ved mistanke om misbrugsproblemer, indkalder vi til en forældresamtale. Ved samtalen deltager der som udgangspunkt en pædagog, der er tæt på barnet samt lederen. Hvis forældrene ved samtalen afviser, at der er misbrugsproblemer, og vi fortsat har mistanke om dette, udarbejdes en underretning til familieafdelingen. Forældrene informeres om at en underretning er sendt til familieafdelingen grundet mistanke om misbrugsproblemer.
På Gadkjærgaard er vi ikke konfliktsky. Vi tør og skal konfrontere hinanden og forældrene, hvis vi har mistanke om et alkohol- eller rusmiddelproblem. Ligeledes er vi åbne overfor at støtte den kollega eller de forældre, der selv fortæller om et misbrugsproblem.

Læs mere om alkohol på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Når der i medierne kommer sager frem om mistanke om overgreb på børn eller seksuelt misbrug af børn, giver det selvfølgelig anledning til at drøfte, hvad vi gør på Gadkjærgaard.

Det allervigtigste er, at fokusere på den pædagogiske praksis. Al erfaring viser, at risikoen for overgreb reduceres, når personalet har en åben, fælles og kontinuerelig debat om, hvordan man udfører sit arbejde.

Vejle Kommune har udarbejdet en handleplan i tilfælde af mistanke om overgreb. Det betyder, at vi på Gadkjærgaard handler ud fra denne, hvis der opstår en situation, der kræver særlig opmærksomhed.

Ved alle ansættelser skal der indhentes børneattest og straffeattest. Vi tager også referencer på ansøgere til faste stillinger.

Har I spørgsmål, eller er I i tvivl om noget i denne forbindelse, vil vi opfordre jer til at henvende jer til personalet på stuen eller til ledelsen. I er altid velkomne.

Læs Vejle Kommunes handleplan her